Høy Thomsen

Høy Thomsen

Siden sidst

2004

2005

2006

Hundearbejde

Hundehus

Resten af kuldet

Stamtavle

Kennel Udstrup

Links

writit3.gif
Gæstebog

 

2007

Gustav er helt med på når Java har gjort sig fortjent til en godbid. Når vi kommer hjem og Java hopper op i sin kurv, er meget fokuseret på at hente en godbid til hende ude fra køkkenet. I en periode kunne han bruge lidt tid på at kravle fra den anden ende af køkkenet og hen til kurven med kiksen i hånden. Nu er chancerne for at han selv har nået at spise den på vejen dog forholdsvis store.

Her på billedet har han tiltusket sig posen med Javas dagsration af foder og der er gået lidt rigeligt med leg i det for ham. Java venter pænt og storsavlende på at få en i ny og næ. Hun tager dem ikke altid lige forsigtigt ud af fingrene på ham, men hun venter pænt på, at han rækker godbidden hen til snuden af hende, og det er det vigtigste! Han synes dog ikke at tage notits af, at han af og til får fingrene hapset af ivrige hundetænder.

 

 

 


Denne gang gruppebillede med blomstrende baggrund frem for sidste års billede med skvalderkål og lortespand ;-)
Klik på billedet, hvis du vil se det i et større format.

Sørme om vi ikke pludseligt fik besøg af Kvante og Jytte. De var på vej over Fyn og fik lyst til at lægge vejen forbi Svendborg. Dejligt at se dem begge igen! Det er så småt ved at være 1 år siden sidst.
Der er altså noget specielt ved at se de to lege sammen for fulde gardiner, og jeg blev lige mindet om, hvorfor jeg så gerne vil have to hunde sammen.
Da vi kom ind, faldt roen hurtigt over dem og Kvante luntede rundt og for tjekke om alt stod som det plejer. Hun er en dejlig hund, også selvom man får gnasket sin underarm og får beskidte poter på sit tøj :o) Gustav synes også, at hun var sød, så sød at hun fik den sidste halvdel af hans æble.
Hun har netop bestået sin første officielle markprøve med en flot 1.præmie. Den og dommerens kritik kan du læse mere om her.

Hun kan stadig huske "husreglerne" herhjemme og det var lidt sjovt at se. Hun ventede pænt neden for trappen sammen med Java, indtil de blev kaldt op, hvorefter Kvante vandt kapløbet ved at tage 2 trin af gangen, vælge inderste bane rundt hjørnet ind gennem døren og vupti op i kurven, for at få sin velfortjente godbid :-)

Senere på aftenen rejste Java sig op efter et par timers søvn oven på mine fødder, og humpede rundt - gigten er tilsyneladende ikke helt så langt væk, som jeg troede :-(

 


 

Ja, må jo sande at 2007 ikke er det mest udfordrende hundeliv for Java, men hun virker heldigvis til at trives fint med hovedsageligt at være hyggehund.
En af hendes største udfordringer består i at ligge for foden af Gustavs højstol til måltiderne - uden at snuppe den mad der uundgåeligt ryger den mellem porterne af hende. Der kan hun ligge omgivet af alverdens godbidder - både kød, fisk og lækre grøntsager - uden at snuppe dem..... i alt fald når hun lige husker på det ;-) Det sker at der smutter en enkelt eller to.

Samme øjeblik vi begynder at samle tallerknerne, springer hun ud i kurven og venter på div. rester. Her sidder hun og storsavler mens køkkenet bliver ordnet alt imens der falder en godbid af i ny og næ, og til slut spæner hun af sted på kommandoen: "søge" - direkte ind for at "vaske gulvet" under spisebordet.

Hendes gigt gener er forsvundet helt og holdent, efter Kvante flyttede hjem til Jytte. Vi har ikke set hende humpe eller hørt hende jamre en eneste gang i månedsvis. Det er en ren fornøjelse.
Når vi f.eks. på havnen møder en legekammerat, springer hun rundt som en anden hoppebold og det er absolut ikke til at se, at hun har gigt på 3 ben.

Hun søger stadig alt sin mad selv, og får på den måde brugt sin næse meget koncentreret i alt ca. ½ time hver dag, fordelt på ca. 3 gange. Morgenmaden foregår på græsplænen. Om eftermiddagen gives der en håndfuld på et åbent areal i forbindelse med hyggeturen og til natten fordeles det sidste af dagsrationen rundt i huset.