Høy Thomsen

Høy Thomsen

Hjemmefødsel

writit3.gif
Gæstebog

Og her er så Gustavs side. Jeg kunne ikke beslutte mig for,, om billederne af vores sejlture med ham hørte under siderne om hundene, som også var med, eller under siden med båden. Ergo får han sin egen side  ;-)

Du kan klikke på de fleste af billederne for at få dem at se i større format.

BÅT, BÅT, BÅÅÅÅT - nu skal vi til julefrokost "hjemme" på Fanø. Vi holder her i færgekøen.
Desværre duggede kameraet så meget den dag, at billederne blev ubrugelige, så kære fætre og kusiner .... i kommer med på hjemmesiden igen til næste år.

 

 

 

Gustavs hjemmeside fortsætter under 2007.

Svanninge bakker

Vi besluttede os for at komme lidt omkring i omegnen, inden min barsel sluttede. Her gik turen til Svanninge bakker, som vi gennemtravede i silende regn, men så meget
desto mere hyggeligt for Gustav, der rigtig sad og puttede sig i viklen :o)

Nørresø

Også Nørresø ved Fåborg ville vi runde. En dejlig tur, hvor det dog nåede at blive mørkt inden vi nåede rundt. Og når man ikke kan se, hvor man træder, er det ikke så let at gå på en glat skovsti !!

 

Ham far trutter bare for sjovt :o)

Mumf - sikke en lækkerbisken der ligger her ... synes Gustav tilsyneladende. Her er han 7½ måned.

Java rører ikke Gustavs tæpper. Hun lægger sig gerne lige ved siden af, men rører dem ikke,  så Gustav kan ligge der helt i fred, men det gælder ikke længere den anden vej rundt!

Det var kun til ære for kameraet, at han fik lov .... ellers har han ikke sådan for vane at tygge i Java.



 

 

   

På vores bryllupsrejse i sin tid var vi bl.a. i Københavns Zoo, og som ikke imponerede. Vi havde til gengæld hørt så meget godt om Odense Zoo, så en flot søndag besluttede vi os for at få set nærmere på den.

Vi må have købt os et årskort, for det bliver bestemt udflugt vi vil tage flere i løbet af året! Der er så hyggeligt. Dyrenes indhegninger falder så naturligt ind i havens grønne omgivelser og dyrene  ser ikke ud til at være stressede eller utrygge, sådan som vi oplevede mange gange i Kbh.

Vi så hvalrosser, der blev trænet med klikker og target stick - lige vand på mors hundetræningsmølle :o)

   

 

   
Blaa, blaa, daaa, aarrghhh, blaaa, daaa - hov, hvaaa' er den af Helle??
Det er jo pigernes lyserøde målebånd du har taget med til mig i dag .... ha, ha, ha .... måler den mon rigtigt? 72,5 cm siger du??

Og i en alder af 6½ måned vejer Gustav 8,5 kg - en rigtig lille splejs i forhold til sin far, der allerede 5 mdr. gammel rundede de 8,5 :o)

   

 

   

Gustav Johannes 6 mdr. gammel - hvor tiden dog flyver afsted!
Farmor og farfar var så søde komme på besøg til en hurtig gang mad, inden han skulle puttes.
Her begyndte han så småt at øve sig i at sidde i sin højstol.
   

 

   
I slutningen af september kørte vi til Kalundborg for at tilbringe weekenden sammen med Martin, der lå i Kalundborg.

Nu er der ikke så meget interessant at kigge på i Kalundborg by, lige ud over strikkebutikken, som vi til gengæld også besøger så ofte som muligt. Derfor kørte vi en tur ud til Røsnæs, så vi kunne få set lidt mere .... vand! :o)

   

 

 

Sommerferien gik i år til en rundtur med yderpunkterne Kongebrogården, Sønderborg og en hel masse småhavne derimellem.

 

Tja, til næste år må vi nok finde på et alternativ, men for denne sommer fungerede opvaskebaljen fint som badekar også. Tanken om lige at dyppe en beskidt barnerumpe ud over rælingen fristede flere gange, men han blev dog forskånet.
   
Heldigvis fik vi sangbøger i dåbsgave, for min hukommelse begrænser sig oftest til første  vers. Martin er overhovedet ingen hjælp på det område - han er nærmere imponeret over hvor mange 1. vers jeg kan huske. Jeg har forhørt mig hos Thorlund, Martins musiklærer fra folkeskolen mht. at få skolepenge retur, men han fralagde sig ETHVERT ansvar :o)

   

Her er et af mine yndlingsbilleder. Martin med Gustav i viklen. Vi er på Bogø og er gået en tur rundt fyret.

Inde i fyret kan man se en udstilling om  de russiske krigsfanger i Assens under 1. Verdenskrig. Meget tankevækkende og rørende!!

   
Pludselig en aften kom farfar på besøg - gensynsglæden var stor som det ses på billedet, hvor Gustav leverer et ordentligt kys.
Det var i alt fald hvad det lignede - det føltes nok mere hen ad nogle ordentlige niv i kinderne :o)

   

Da Gustav blev født havde han navlesnoren viklet om sin overarm, sikkert for at være sikker på han ikke blev tabt på gulvet ;-)

Måske stoler han stadig ikke helt på, at han ikke ryger på dørken en dag. I alt fald ligger han en her og holder godt fast under middagsluren. Snoren bruger vi ellers til at binde liften fast til køjen med, så den ikke rutsjer under sejladsen.

   

Hmmm - mon der er en storgylpende baby ombord??

Vi ligger ved Sønderborg og forsøger løbende at holde bestanden af sure gylpebleer nede.

   

Wrap ´N´ Cross Carry i vikle - forvirret? Vi kan også bare sige, han bliver båret på ryggen - her for første gang :-)

Det fungerede ret godt på aftengåturen, indtil han fandt ud af, at det var sjovt at læne sig ud til siden. Så blev det lidt hårdt for balancen.

 

 

   

Gustav Johannes Høy Thomsen

Gustav blev døbt 5 mdr. gammel i sin oldefars smukke dåbskjole (Martins morfar). Han blev båret af Tante Dorthe, som også hjalp ham til verdenen.

Fra venstre ses Martin og jeg, Martins kusine Charlotte og min niece Kristina som faddere, Dorthe med Gustav og Per Provst.

Festen blev holdt i haven med telt - traditionen tro i det dejligste vejr, med æggekage, rødternede duge og hjemmebagte tærter med is til dessert.

 

 

Far og søn tager sig en slapper på legetæppet ovenpå en meget, meget hyggelig og dejlig dag.

På disse billeder er han 3½ måned.

 

   
Ak ja - når man bare er en lille baby der ikke må få sol, så skal man sørge for at være ordentligt påklædt - især når man er med ude at sejle som her. Han tager det nu meget pænt, selvom han er en vaaaarm dreng.
 

 

   

Far - det skal være kammertonen! Den lyder sådan her: Aaaaaaaaa

Mon der er en dirigent gemt bag den strittende lillefinger???

 

 

 

 
                                                            

Ja, noget af det bedste er nu engang at hyggenuldre med en stofble - rundt og rundt i hele hovedet ... og måske faldet man i søvn af det?

 
 
JEG VIL HA' MIN VIKLE!!! Gustav har fundet ud af at møve sig rundt i kravlegården. Liggende på siden sparker han sig vej frem ved hjælp af tremmerne. De kan i øvrigt bruges til meget de tremmer - de er også gode at gnave i ... hvis du ser godt efter ;-)

 

Gustav i sin Didymos vikle, og hvad er så lige en vikle? En vikle er et flere meter langt stykke specielt vævet stof, som man binder om sig, og bærer barnet i - på maven, på ryggen eller hoften. Præcist som det ses i Afrika.
På den måde har jeg begge hænder fri til andre gøremål, mens han kan sidde og følge med, eller lægge/ sætte sig til at sove.
I følge fysioterapeuter og kiropraktorer er det rigtig godt for spædbørns og lidt større børns udvikling motorisk og ikke mindst socialt. Desuden er det langt sundere for min ryg at bære ham sådan frem for at have ham på armen/ hoften.

Vi har købt den gennem www.sneglehuset.com og er helt vild med den!! Han tilbringer dagligt et par timer i den, og er på den måde  med til at lufte hunde, lave mad,  støvsuge, vaske gulv, handle ind, ose i byen og ordne vasketøj siddende (og sovende) i viklen :-)

Her er vi på vej på shoppetur i sommersol... iklædt solhatten.

Det samme gælder for ringslyngen som vi også har anskaffet os - der følger billeder af den lidt senere.

Her er vi på besøg hos Martin og er med ude på en kort bugsering. Gustav fandt det ikke meget mere interessant end jeg, og sov under det meste af turen. Han er ca. 2½ måned på disse billeder.

 


 

Heeej faaar - gylp, hvor er det altså også lækkert at se dig igen :-)
 Jeg har sådan savnet dig !

Gustav er en rigtig puttegøj. Når han lige er på nippet til at falde i søvn og ligger og kæmper for at undgå det, er det et sikkert hit, at lægge en sammelfoldet stofble op til hans ansigt, så han kan "gemme" sig i den - få sekunder senere sover han. Ellers er hans bamsefant ren hygge og dejlig blød at lægge sig ind til :-)

 

Vi er noget overraskede over mimikken og de mange udtryk han allerede har. Han er her 7 uger og smiler nu glad og gerne.

Dog mener han ikke, at alt tiden skal bruges på tant og fjas. Til venstre er han fanget i et af sine mange, og mere spekulative øjeblikke. Han betragter ofte sin verden med et noget undrende og let skeptisk udtryk.
   

 

Gustav har været med på et par sejlture efterhånden, og det er lidt af et udstyrsstykke at have ham med ombord - også selvom turen kun er for et par dage.
På den første tur med bare to overnatninger kom hele hans garderobe i brug og samtlige 40 stofbleer blev gylpet til, så det var direkte ned til vaskemaskinen i vaskerummet, da vi kom hjem igen.

Vores nyindkøbte solparasol gik naturligvis i stykker første gang den var i brug, så den kan ikke længere monteres .... men så er det jo godt at have en hel masse tovværk ombord og en handymand til far. Gustav insisterer dog på lige at give en hånd med for en sikkerheds skyld :o)

På dette og de nedenstående billeder er han 6 uger gammel.

   
Vi ligger oftest ned på køjen, når han skal ammes. Det er langt mere behageligt og afslappende end at sidde i cockpittet og skulle holde balancen. Man skal dog passe på, ikke at løfte ham op i "loftet" af kahytten, når han skal på skulderen for at bøvse ;o)
 

Han sover i sin Voksipose nede i liften, som er spændt fast på køjen. Så kan den ikke kure når båden krænger, og det fungerer fint. Den ses bag mig på billedet.

 

   

Far og søn - de fører mange (mere eller mindre) intelligente samtaler til gensidig fornøjelse de to. Der er mange ting, som kræver nærmere forklaring, når man skal introduceres til verdenen ombord, så det er bare om at komme i gang :o)
   
Der er lidt flere billeder af ham efter fødselsberetningen under "Hjemmefødsel" - ikke af selve fødslen, bare af ham :-)