Høy Thomsen

Høy Thomsen

writit3.gif
Gæstebog

 

2008

Hvis du klikker på billederne, åbnes de i et større format.

 

Vi havde meget fornøjelse at december i køkkenet - sammen med fingrene i alt muligt lækkert :o) Gustav var med til det meste i starten af december, og som vi nærmede os juleaften, blev småkagebagningen og konfektfremstillingen rykket til efter hans puttetid. Han er sød at have med i køkkenet, og har ret godt styr på, at hvad man ikke må stikke fingrene i, at man ikke må spise noget med rå æg osv. men alligevel ..... pludselig synes han, der skal lidt mere mel i dejen f.eks. og så kan det gå hen og blive et lidt mere omfattende projekt ;-) Her har vi fuld gang i en plade pebernødder, som senere blev til store flodheste.

Planen var at det meste af vinteren skulle bruges på "gør det selv" projekter - vanen tro, men Martins brækkede satte lidt af en dæmper på. Dog kan det fint lade sig gøre at male køkken, selvom man ikke må gå på sin fod - det kræver bare man har alle remedier inden for nogenlunde rækkevidde.

Det har været en af de ting, "vi lige skulle have lavet", siden vi flyttede ind for 2004.

Martin nåede heldigvis at få isat nye vinduer på forsiden af huset - i underetagen samt kælderen. Det følger der billeder af på et senere tidspunkt.

 

Vi nød selskabet af Onkel Polle samt kusine Alberte og  fætrene Christoffer og Andreas hele den 24. og traditionen tro i familien skulle der spilles spil. Gustav var rigtig glad for at se dem alle igen!
Lige for Gustavs vedkommende er det lidt svært at sige, om det er gaverne eller julemaden, der er det bedste ved juleaften. Han tog i alt fald rigtig godt for sig af retterne :o)

Vi var så heldige at låne Kirstens færdigheder til køkkenet, så der blev kræset rigtig godt for os.

 
 

Har du set alle de piger Mamush? Er det virkelig mine grankusiner alle sammen?? Hold da op ... og alt det mad altså. Det er bare guf - især farmors frikadeller - ums mums.

Vi blev inviteret til fætter/kusine sensommertur i Odense Zoo, og det blev en rigtig hyggelig dag.

Bedsteforældrene sørgede for frokosten, og der var ikke sparet på noget. Vi sad ved et af de mange borde ved legelabyrinten, og var noget så heldige med vejret.

   
Nøj mor, prøv lige at se ... både en lillebror OG en lillesøster - sejt! Får jeg også en af hver til marts????

Familierne var udstyret med vogne i alle afskygninger til såvel børn som madkurve  og hvad der ellers hobede sig op af tøj, tæpper og div.
 

 

 

   
Der var sjov for både børn og voksne. Gustav viste, at han kan hænge helt alene i armene, men også at han ganske frygtløs slipper, når han det passer ham. Så er det jo fint at have far stående lige nedenfor :-) De voksne var også en tur i klatrestativet, og nogle viste helt klart flere talenter end andre ;o)
Vi forsøgte at lokke alle mændene op at hænge til gruppebillede, men uden det store held - desværre.
Se, min far er en værre abekat - det er ham, der lærer mig alle mine kunster :o)
Både det med at mor stikker, når man kysser hende på munden (passer ikke, det er faktisk ham selv der stikker, hvis det skal være rigtigt, men det andet er så sjovt at sige) og det med, at numsen siger prut - smadder sjovt at råbe højt, når man er med far i Kvickly: PRUT siger fars numse .... også selvom det ikke (altid) passer.

Gustav var en træt lille dreng, men holdt humøret højt lige til det sidste. Vi nåede dog ikke andet end lige ind i farfars bil, og netop som vi kørte på motorvejen, faldt han i søvn.
Bestemt et arrangement vi gerne vil bakke op om som fast årlig begivenhed :-)

 

 

Sommerferie i Atlas :-) Vi er netop kommet hjem efter 2 ugers rundtur i Atlas. Turen blev: Avernakø, Bågø, Kolding, Kongebrogården, Årø, Sønderborg og Lyø. I år har vi ligger flere dage i hver havn og set lidt mere hvert sted, frem for at sejle hver eneste dag. Dels for at slappe lidt mere af, dels fordi det er så ærgerligt at have været en masse steder, og så ikke nå at opleve mere end havnen og iskiosken!

********************************************************************************************

Mor havde været på biblioteket og fundet en masse bøger vi havde med, der var bl.a. en bog om Barbar, som var ret spændende ... især fordi mor kunne huske den, fra dengang hun selv var en lille pige. Når jeg ikke havde lyst til at læse mere,  lagde jeg alle bøgerne i forlængelse af hinanden, og så var der en laaang vej jeg kunne køre mine biler på. Nogle gange gyngede det dog så meget, at jeg mistede balancen og faldt, selvom jeg stod og lænede mig op ad køjen.

   
   
Men man falder heldigvis ikke så langt, ikke længere ned end hertil, hvor jeg
ligger og sover til middag.  Jeg gad dog ikke rigtigt sove ombord. Der skete noget spændende hele tiden, og selv om der ikke gjorde, så havde jeg jo alle mine legesager lige ved siden af, og så var det svært at sove.

Det tæppe jeg sover på, har min far fået af Ruth og Bebbe (farfar), og det er smadderflot for der er en stooor sejlbåd på med en kæmpe lang mast.

Når jeg skulle sove om aftenen, kunne jeg sagtens ligge og hygge mig i 3 timer, inden jeg faldt i søvn. I stedet for at sove øvede jeg mig i at stå på hovedet, læse bøger - også selvom det nåede at blive helt mørkt -  lavede vejbaner med bøgerne eller bare tumlede rundt. Jeg måtte godt lege, bare jeg blev ude i forkøjen og ikke kaldte på vand, dyne, krammer, sut og hvad jeg ellers forsøgte at finde på, for at få mor og far til at lege med.

 
 

         

     
   
Gustav fik fast spiseplads siddende på rorsmandstoften med maden på agterdækket. Kistenbænken var for lav at stå ved, og han er endnu ikke gammel nok til at sidde med tallerkenen i skødet, som vi andre. Dette fungerede perfekt og samtidig kunne han følge med i, hvad der skete omkring os. Der var næsten altid et par ænder der skulle tælles eller en anden båds motor , stige eller gummibåd, der skulle kommenteres.
Her ligger vi i Kolding. Skrammerne på næsten fik han i Geografisk Have, hvor vi tilbragte en dejlig formiddag ... dog med et enkelt styrt fra gedernes liggende klatretræstamme. Menuen bestod for en gangs skyld af pasta med tomatsovs ;-) Han har ikke spist nær halvdelen af hans daglige rationer, sikkert fordi han mangler selskabet fra alle de andre i vuggestuen. Han har tabt sig noget under ferien, men så er det jo godt, at der er lidt at give af.
   
 
   
Vi fik nogle dejlige dage i Sønderborg, hvor vi lå lige neden for slottet. Hvis du forstørrer billedet i midten, kan du se Atlas mast lige til højre for Martin. Et rigtigt fint sted at ligge, fordi man får lidt byliv med, uden at føle sig alt for disponeret. Oppe på slottet var vi rundt og se de forskellige udstillinger og om eftermiddagen var vi så heldige at opleve ringridning. Det var Gustav vældig optaget af  - han klappede og klappede og klappede.
Næste dag drog vi til Dybbøl Banke (2 km derfra ;-) hvor vi var med i lidt af  en meget spændende rundvisning! Soldaten på billedet, er historielærer og var en dygtig formidler ... selv Gustav fik noget ud af det, og kunne senere fortælle, at han havde set soldatens taske, støvler og strømper ... fra da soldatens tornyster blev gennemgået.

 Maverne blev begge aftener trakteret med lækkerier fra "mor Mikkelsens" fiskehandel og frysetasken ligeså i form af nyfrosne 1½ l flasker, der tjener som fryselegemer.

 

 

Når man har spist 7 portioner ris og boller i karry, så er det godt at slå mave mens man får læst lidt højt om byggepladsen af sin far. Der er lige før vi andre ikke blev mætte den aften, der var tilsyneladende ingen ende på Gustavs appetit ... og som det ses, blev maven også godt fyldt op :-)

 


Her pustes mælkebøtte.


 

Så har vi været afsted på et par weekendture og Gustav elsker at være i Atlas.
Han er ikke helt så slem til at kaste alting i vandet, men man skal stadig have et meget vågent øje på sin mobil, strikketøj og andre undværlige ting og sager.

Sjovt nok har han lidt svært ved at sove ombord. Jeg kender andre, hvis børn udvikler sig til rene sovetryner ombord - med Gustav er det nærmest lige omvendt!!
Han bliver godt nok liggende på køjen efter putning,  men han kan fint ligge og snakke, læse og pjatte med sig selv i timevis, inden han falder i søvn.

Han er ret vild med at gå tur, og det er jo dejligt, når vi kommer rundt. Han er nemlig ikke vild med at sidde på skuldrene, og det kan næppe være pga. højdeskræk - når man tager hans begejstring for klatrestativet til højre herfor i betragtning. Det var lige før far ikke kunne nå at følge med op :o)
Det kan blive en lang hjemtur, hvis han skal bæres på armen ;-)


 

Gustav vil meget gerne hjælpe .... med alt - lige fra at sætte sko på plads til at tømme opvaskemaskine, fylde vaskemaskinen, støvsuge, slå græs og lave mad.
Han er underholdt i meget, meget lang tid, hvis han får en pakke gær, den lille - meget sløve køkkenkniv og en skærebræt. Eneste problem er når man skal til at tage den meget findelte gær i brug - han er ikke meget for at stoppe sit møjsommelige arbejde igen ;-)

Her på billederne er vi ved at lave pizza.
 

 


 
Så kom årets største dag for de mandlige medlemmer af vores lille familie - Atlas skulle i vandet.
Vognmandens eneste tid den dag blev reserveret. Moderen afspadserede fra arbejde og vuggestuen blev for første gang i Gustavs liv bedt om at vække ham af middagssøvnen, for at han kunne komme ned og se verdens omdrejningspunkt..... næst efter Atlas .... nemlig kranen, der skulle søsætte Atlas.
Den var også bare stor .... og meget, meget larmende og en lille smule overvældende. Gustav så i alt fald ikke så meget, for han sad og holdt sig for øjnene det meste af tiden, så spændende det var det for ham ;o)

Og så skal man jo lære at begå sig sikkert ombord og jo før jo bedre, så Gustav gik selv - troede han - langs sidedækket og holdt godt fast ligesom far.. Redningsvesten har en vældig smart løftestrop placeret i nakken, så man kan give ham en hånd med, uden han opdager det.
Vi er noget spændt på, hvordan det bliver at have ham med ud at sejle. ALT hvad han kan få fingre i, bliver kylet i vandet, men det er vel set før blandt sejlende børnefamilier :o)

 

Marts er en rigtig fødselsdagsmåned i vores familie, og vi har alle tre inden for 11 dage.
 


Fødselsdagsfar

Fødselsdagsmor og fødselsdagsbarn
 
Fødselsdagene var en fin lejlighed til at samle familien, og vi havde en skøn dag i godt selskab. Nedenfor ses Gustavs kusiner og fætre, onkler, grankusiner, tanter og ikke mindst bedsteforældre.
 

Hvor kom de dog lige fra???

Det tog lige lidt tid for Gustav at komme sig oven på overraskelsen ;-)  Da han blev lagt ud at sove, var alt som det plejer, og da han vågnede var 16 gæster ankommet og i fuld gang fødselsdagsbordet.
Han fik utrolig mange fine gaver, som vi er meget glade for. Godt vi fik pakket kravlegården væk aftenen forinden for at få plads til gæsterne. Nu er der blevet plads til et fint legehjørne i stedet med tæpper.

Vi har været til fastelavn i dag i beboerforeningen og Gustav var udklædt som selveste Batman ... eller baabaa / naanaa, som han hedder på lokal slang. Altså den klassiske Batman og ikke "60'er Batman" som jeg meget venligt er blevet rettet i ;o)
Der hører sorte "ærmer" til dragten i stedet for handsker, men dem nægtede han pure at iføre sig selvom de var ret sjove herhjemme. Kappen kan lukkes foran og er sat på med trykknapper.

Efter tøndeslagningen blev guitaren fundet frem og Gustav synes det var alletiders med fællessang og sanglege. De voksne skal dog lige huske at øve sig lidt til næste år ;-)  - og nu kan jeg ikke engang huske, hvilken sangleg det var vi ikke kunne huske trinene til!

I morgen står den på fastelavn i vuggeren :-)
 

Gustav blev kattekonge i "vuggeren", da de slog katten af papirsposen og han snakke endnu om det mens han viser, hvordan han slog :-)

 

 

Det faste putteritual i lænestolen, udføres troligt aften efter aften efter aften.

Koberg, kop med vand og dyne medbringes, der er helt mørkt. Gustav tænder stjernerne og forundres endnu en gang over hvor de lyser.
Vi læser x antal rim i bogen, vi fik i barselsgave af Merethe og Jens, hvorefter vi putter 5-10 min. hvor han får nusset hår og nakke, mens vi snakker lidt om hvad vi har lavet i løbet af dagen ... og ikke mindst - synger/ nynner den gode gamle sønderhoning "Visselul"  ;-)  Ofte peger Gustav selv over mod sengen og siger "snork pyh" når han er klar til at blive puttet..
Han er altid glad for at skulle op på værelset og finder glad både Kohberg og sut nedenunder. Det så ikke altid han synes, han skal sove, når han er kommet i seng, men oftest når vi til enighed,  mens der stadig er god del af aftenen tilbage til os andre nedenunder :-)

 

Martin er ved at bygge et reolsystem i stuen og Gustav har helt styr på, hvad man skal bruge værktøjet til. Her måler han lige efter om reolsiden nu også er i vater.
Sutten bliver mere og mere populær og vi prøver vores bedste at begrænse brugen, så det kun er til puttetid, den kommer frem. Gustav forstår i den grad at udnytte chancen, når den byder sig ..... her med 3 på stribe :-)

Vi har været i Odense Zoo og det var en stor succes. Sidst vi besøgte haven, var Gustav noget skeptisk, og brød sig f.eks. ikke spor om gederne. Denne gang synes han de var ret sjove og ville gerne snakke med dem, dog mens han sad på skødet af far.

Girafferne var han også meget optaget af, men de er lidt svære af få øje på derinde bagved hegnet synes han.