Høy Thomsen

HøyThomsen 

Entre

Køkken

Stuer

Badeværelse  

Børneværelse  

Soveværelse

Udvendigt

Kælder

Tag

writit3.gif
Gæstebog

Der er brugt mange, mange dejlige timer i haven og vi har sådan nydt resultatet af alt det arbejde vi lagde i den over sommeren 2007. Både gennem efteråret, vinteren og foråret har vi næsten dagligt brugt tid derude sammen med Gustav. Han er helt vild med at lege i sin sandkasse med sine haveredskaber (læs vores, som langsomt bliver smuglet derover ;-)

Siden sidst har vi lavet bede omkring den lille terrasse, som ses i hjørnet af billedet. Bedet til venstre for bænken er plantet til med dahlia og ranunkel i hvide - svagt rosa nuancer.  I bedet op mod sandkassen, har vi plantet 7x stjernetop buske, og håber de kommer til at danne en mindre, tæt og gerne lidt robust hæk mellem legeområde og terrasse. Oppe langs raftehegnet har vi en stor lavendel stående.

Det pibler frem i det store stenbed. Vi har måtte arbejde noget med jorden i år, den er hård som cement på overfladen så vandet løb lige af den. Den er efterhånden blandet op med delvist spagnum og sand, så håber vi det efterhånden begynder at hjælpe.
Planterne ser dog ud til at trives.

Langs den store terrasse kommer både potentiller og lavendler. Desværre har vi ikke meget held med vores klematis. Vi satte to sidste år, og kun den ene overlevede. I foråret plantede vi så en ny, og godt nok er der stadig liv i den - men det står småt til med blade og friske skud.

 

Så begynder der langt om længe at ske noget i haven igen.  I efteråret forsøgte jeg at lægge en del forårsløg i græsplænen, men jeg have noget svært ved at få stukket hullerne dybe nok. Nogle steder kom jeg kun få cm ned under græsset.
En sommeraften besluttede vi os for at finde ud af, hvad der gemte sig under græsset og vi kunne ved hjælp af utallige stikprøver se, at der lå betonfundament over adskillige m
2. Vi har hele tiden været klar over, at vi havde fundament ovre langs hundegården, men resten var noget af en overraskelse.

Vi har besluttet os for at få fjernet det hele, få forberedt jorden ordentligt en gang for alle og derefter med tiden selv anlægge haven.  Vi har allieret os med en lokal anlægsgartner, og de startede i morges. Vi vil forsøge at tage et billede hver dag, så man kan se hvorledes det hele skrider fremad.
     

 
 

 


Dag 1 - morgen

 

Dag 1 - fyraften
Her ses fundamentet hugget op i midten af plænen samt til venstre under hundegården.

     

 
 

 

Fundamentet er ved at være hakket op, samlet og læsset. Det kunne tyde på, at noget den hestestald der i sin tid lå på grunden, er blevet væltet ned i et stort hul, hvorefter der er hældt beton henover.    Sørme om ikke der dukkede endnu lidt fundament op midt for i renden. Der er ved at blive gravet ud her. Vi skal have lagt dræn ud til det vand garagetaget opsamler, så det kan blive ledt væk.
 
     

 

 

 
Starten på bedet som kommer til at dele vores have op. Det skal plantes til med 2-3 m høje buske. Nede i højre hjørne ved garagen anlægger vi en terrasse. Ved siden af den, hvor der på billedet ses en lille bunke sten, får Gustav et legeområde med sandkasse. Til venstre ud for "krogen" af bedet, anlægger vi også terrasse. Den kommer til at ligge ud fra den hvide havemur, som ses på næste billede. Nede i hjørnet til venstre ved garagen, får Java en ny hundegård.   Vi har snakket om flere forskellige måder at opbygge højbedet på bl.a. "jernbanesveller" og træ-rundstokke stukket i jorden. Umiddelbart ville vi helst have haft store. kraftige sveller af f.eks. lærketræ, men for at få en ordentlig facon i haven, vil vi gerne at bedet snorsig lidt, og de to ønsker var ikke så lette at forene. Træstokkene har en begrænset levetid, hvorfor vi besluttede vi os for at bygge bedet op af sten i stedet. . Vi er så heldige at kunne hente dem hos min venindes forældre "på landet", så det er "bare" at køre afsted med traileren.
Nu er vi jo begge fra Fanø, hvor der sandsynligvis ikke findes en eneste  sten, der ikke er "importeret" - derfor synes vi også det kunne være lidt sjovt, at have så mange hernede.
   

 

 
 

 

Én sten af gangen .... og der er mange! Det giver en dejlig tung søvn om natten og selvom Gustav forkæler os her i ferien og sover helt til kl. 7, kan jeg næsten ikke komme ud af fjerene om morgenen :o) Men det er fedt at knokle på og dejligt at bruge sin krop for en gangs skyld. Det er lige noget for sådan et par slappe, tynde sekretærarme!!

Lige bagved traileren holder der et traktorlæs med den fedeste og tungeste jord vi nogen sinde har sat en skovl i - aldrig set tilsvarende ... og da slet ikke hvor vi kommer fra!

  Så lykkedes det - bedet er bygget færdigt og fyldt med jord. Sikke et arbejde!

Planterne blev indkøbt forleden, men vi blev forsinket af regnen hele dagen i går, så de har stået i deres potter og ventet som vi andre.  Bedet er nu plantet til med gængse buske, og med tiden vil de forhåbentligt danne en tæt og frodig opdeling af haven, så man ikke umiddelbart kan overskue den.

Til venstre ude af billedet nåede Martin i eftermiddag at grave ud til "morgenterrassen" ved muren, som efterfølgende blev højtryksrenset.

 
   

 

 
 

 
Her er Martin ved at lægge terrassen. Der stak store sten ud af soklen til den hvide mur, hvorfor vi blev nød til at hæve niveauet af terrassen, for at få et tilpas lag sand at lægge stenene i.  Det var dog ikke så dårligt når det kommer til stykket, idet der alligevel er nogen niveauforskel i denne side af haven op mod huset - terrassen og plænen er nu i niveau til højre for terrassen. Foran terrassen har lavet et smalt bed, som er afgrænset af en række natursten og det samme bliver lavet til venstre for terrassen for at holde på underlaget af sand. Øverst i højre hjørne af billedet ses terrasse nr. 2,  som udover at være lidt mindre ellers er magen til den første. Den er i samme niveau som garage og plæne,  og skal ikke omkranses af for permanente løsninger, idet det skal være nogenlunde muligt at kunne få kørt ind og ud af garagen. Det bliver primært port nr. 2 fra højre (som ses åben på billedet) der vil blive brugt, men det skal være sådan, at der kan sniges en trailer ind og ud selvom båden f.eks. er kørt ind for vinteren. 
 


 


 

Vi kan ikke undvære en græsplæne i de uger det vil tage for frø at spire, så derfor har vi besluttet at ofre lidt ekstra og lægge rullegræs. Da græsset ankom pakket på paller, havde vi 1 dag til at få det lagt, da rullerne ellers begynder at gå i forrådnelse.
Forinden havde vi revet, rettet af, håndkultiveret et trailerlæs sand i jorden, rettet af med rive, tromlet på kryds og tværs, revet, rettet fint af, tromlet igen og revet igen. Derefter syntes vi, at der var meget, meget plant og vi begyndte at lægge græsset. Vi startede til frokost og blev færdig om aftenen rundt kl. 22. Ingen "Hokus krokus" til os - det blev sendt kl. 20 ;-)
Det er blevet rigtig fint, men det overraskede os, hvor tydeligt små, små ujævnheder trådte frem.
Herefter skal plænen vandes til frokosttid hver dag i 2 uger, for at græsset ikke skal svides af i solen.
 
Der er dukket mange mærkelige ting op ad vores "græsplæne" igennem tiden, men hovedsageligt forskellige beslag, adskillige teltpløkker og mange småsten.
Under gravearbejdet dukkede der dog en noget større sten op end sædvanligt, og vi besluttede at bruge den til trappetrin til terrassen. Den er tung som et ondt år og vi måtte være to om at få den op i trillebøren, men den passer super fint til terrassen og den er god og stabil at træde på.
     


 

 


 

Langs den side af terrassen med kig ud på vejen, har vi sat rivenet op og plantet to robuste klematis - Huldine - op ad dem. De skulle gerne dække det meste af nettet til sommer. Da vi lagde trappestenen, blev der fjernet to lavendler fra bedet foran terrassen, og dem har vi sat for foden af hver klematis. Klematis bryder sig ikke om direkte sol på de nederste 30-40 cm, og det skulle hermed være undgået.

Langs den anden side af terrassen har vi plantet en række af busken Potentil - Goldfinger, som har små fine gule blomster. Vi regner med at den om få år kommer til at danne en tæt hæk på ca. 1 m.

Og ja - godt observeret! Det grønne plankeværk trænger i den grad til udskiftning ... ! :-)

 

Det store bed er blevet plantet med bunddække,  som vi har fået af vores naboer, bl.a. skovjordbær, som hurtigt skyder med lange udløbere og hasselurt med kraftige, tallerkenrunde, blanke blade. Senere får vi vinca minor, der kommer til at blomstre og indimellem stenene har vi sat husløg, som vi igennem tiden har fået hjemme fra min svigermor på Fanø.

Vi har plantet to forskellige æbletræer i haven. Det ene ovre i hjørnet af haven imellem potentiller langs terrassen og den kommende hundegård. Det andet er plantet ved hjørnet af det store bed, umiddelbart når man kommer ind i haven. Vi har valgt træerne "rød aroma" og "rød ananas" - dvs. det er hvad "vores planteskole" i Lakkendrup foreslog ;-)

Gustav her desuden fået sin sandkasse, og han er rigtig, rigtig glad for at lege i den :-) Den står i den anden side af haven ved aftenterrassen langs raftehegnet. Der mangler vi at få anlagt et rosenbed.

Hyggekrogen i stenbedet. Vi har ikke helt besluttet om der skal lægges noget belægning derinde i en cirkel og lave en decideret siddeplads, eller om der bare skal være græsplæne, som man kan ligge og slappe af på. Vi håber det bliver en rigtig hyggelig krog, når buskene i bedet begynder at blive mere tætte.

 Man kan lige se hjørnet af terrassen med fyrfadet, inden der blev plantet potentilla.

2005

 
 

 

Så er vi startet på haven - også. Som det ses, er den kristjørnen fældet. Det eneste der så ud af noget i haven, men til meget gene  og ikke mindst ubehag! Hvor den stod bliver der plantet et lille levende pilehegn vinkelret på hundegården, og måske et lille blomsterbed på hver side af pilen.

 

 

 

     

 

 

 
Stenbedet på billedet til højre er ryddet. Vi planlægger at sætte et "dødt pilehegn" op hvilket der, efter planen, også vil vokse sig et vildnis af blomstrende roser og klematis opad.

  Nordvest for huset vokser et vildnis af vildskud fra bl.a. hyldetræer. Desværre blev de i sin tid fældet , og rødderne har skudt igennem flere år.  Vi har ikke en egentlig plan for det hjørne, men græs og syrener er nok ikke helt et helt urealistisk bud.
     
Haven har vi ikke gjort noget ved endnu, andet end at slå græsset og forsøgt at holde det værste skvalderkål nede.
Græsplænen er anlagt mere eller mindre direkte oven på en tidligere gårdsplads, og den er hverken eleveret, robust eller på nogen måde ensartet.
Men vi nyder vores have og skal nok få sat skik på den med tiden.

 
I februar begyndte vi at holde frokost i det fri, når familien Høy Thomsen var samlet i omkring istandsættelsen. Der blev disket op med lækkerier fra Fanø.
Her sidder vi op ad garageporten, og nyder den smule varme, der er i solen.