Høy Thomsen

Høy Thomsen

Siden sidst

2004

2005

2006

2007

Hundehus

Resten af kuldet

Hvalpetræf
Påsken

Stamtavle

Kennel Udstrup

Links

writit3.gif
Gæstebog

 

 

Hundearbejde

De nyeste indlæg står øverst.
Jeg beskriver de træningsmetoder, vi bruger på Java og beretter om succeser og fiaskoer. Det er helt og aldeles for egen regning, hvis nogen evt. skulle lade sig inspirere af det! Vær kritisk over for ALT, hvad du læser af gode råd om hunde. Hunde er meget individuelle, og hvad der fungerer for den ene hund fungerer ikke nødvendigvis for den anden. Dette er uafhængigt af race, køn og alder. 

11 måneder
Vi har været til ringtræning for anden gang her til aften, og der var sket store, store fremskridt!! :-)))
Siden sidst har vi øvet stå, så hun nu er med på, hvad kommandoen betyder, og hun sætter sig ikke længere ned. Desuden har hun jo været med i Vordingborghallen som tilskuer til udstillingen der, og jeg tror bestemt, at det har været med til at fremme hendes koncentration. Her til aften kunne jeg let få kontakt til hende, hun ligefrem selv søgte den, og var ikke nær så balstyrisk. Hun både sad, og lagde sig, mens hun gav sig tid til at observere de andre hunde. Der var meget mere ro på, hvilket forbløffede mig en hel del!

Under trav forsøgte hun hverken at nappe mig i bagdelen, eller lege trækkeleg med linen. Der er sket enorme fremskridt siden sidst :-) hvilket jo er dejligt, når vi nu netop i dag har meldt os til udstilling i Vejen i maj måned.

Javas opdrætter Jytte spurgte, om jeg havde overvejet at udstille hende, og må indrømme, at jeg ikke havde tænkt videre over det.. Men ved nærmere eftertanke, kunne  det da nok blive en sjov oplevelse for os begge, så jeg er begyndt at sætte mig lidt ind i den verden også. Fandt ud af, at der under Dansk Kennelklub undervises i ringtræning en gang ugentligt ikke så langt herfra, så vi var af sted i går for første gang.

Ha, der er noget at øve på :o) Java havde helt enormt meget krudt i bagdelen, og var flere gange ved at kvæle sig selv i udstillingslinen. Vi fik at vide, at der ikke måtte benyttes mundtlige irettesættelser overhovedet, hvilket jeg lige skulle omstille mig til. NEJ, bliver trods alt brugt af og til herhjemme.

Efterhånden blev det vores tur, til at komme ind på midten til træneren, og så skulle jeg ellers forsøge at få Java til at stå foran mig. Lige det at stå, har hun ikke kunne finde ud af, for med klikkertræningen er hun jo netop vænnet til, at forsøge sig med alt muligt for at regne ud, hvad der skal til for at få guf. Derfor sætter hun sig for straks at lægge sig ned osv. så snart hun fornemmer, at der ventes noget af hende.
Træneren kunne med det samme, hvad jeg ikke selv formåede: 

bulletFange  hendes opmærksomhed 
bulletFå hende til at stå i flere sekunder. 

Det imponerer mig meget, at fremmede lige kan stille sig op, og på 10 sek. både få hendes fulde opmærksomhed, i en forholdsvis lille hal, men 7 andre, fremmede hunde inden for få meter!! Især fordi det sker uden, at hun "tilsyneladende" foretager sig noget!!! Jytte lavede samme trick ude på vejen, da vi skulle til at køre hjem fra hvalpetræffet.

Jeg blev rådet til at undlade godbidderne, fordi det kører hende helt op, og må forbløffende indrømme, at det er et vældig godt råd. Hun får selvfølgelig godbidder og ros, men jeg holdt op med at vifte dem for næsen af hende, og flyttede godbiddetasken om på ryggen.

Vi skulle også løbe rundt med hundelinen ud i strakt arm, med hunden travende til venstre for os. Java ville dog hellere bide i linen eller i mine bukser, mens vi løb, og der hjalp det ikke at ignorere. Hun kom dog helt godt efter det hele - både trav og det at stå stille. Alligevel blev vi bedt om at huske, at træneren godt kan lide othellolagkage, fordi hun havde en skarp mistanke om, at det var Javas tænder, der var årsagen til riften ved hendes negl ;o) 

Vi har været til hvalpetræf på Falster, og havde en super spændende  dag derovre. Klik her for at se og læse mere, eller brug menuen til venstre.

Så har jeg efter lang tids søgen, fundet et slags træningsskema på hjemmesiden for Dansk Retrieverklub - Lolland Falster, som jeg har tilladt mig at snuppe en kopi af. Håber det kan være med til at hjælpe lidt på planlægningen af vores træning. Du kan se skemaet ved at kikke på www.drk-lf.dk  og derefter vælge "Træning" og "Træningsøvelser". 
Jeg synes, vi skulle have et par rigtige dummyer også, så har været forbi jagtbutikken for at købe en god håndfuld, men de er lige lidt dyrere end forventet. Fandt i stedet 2 forskellige hos dyrehandleren i stedet til den halve pris, og snuppede også en blød bold med snor i. Den er super til at lege gemmeleg med, fordi den kan hænges op i selv de tyndeste kviste i haven. Da jeg pakkede det hele ud i stuen, snuppede Java lynhurtigt bolden i munden, hvorpå hun forsøgte at gafle en dummy også. Grådighed eller ærlighed Jan ?? ;o)) I løbet af nul komma fem lå det hele ude i hendes kurv.
Forsøgte at træne lidt apport, som tidligere beskrevet, ved at lave øvelsen baglæns som beskrevet længere nede på siden under "6 måneder", men hun styrtede i kurven med apporten, så snart hun så sit snit til det. Døren blev lukket ud til gangen, men smart er hun jo, så hun løb bare den anden vej rundt! Vi lukkede os helt inde i stuen, så kurven ikke længere var en mulighed, og så passede det ellers tøsen at blive til træningen ;o)

 
Når vi har trænet "siddende på plads med apport i munden" med hendes bideknude, har det været lidt svært at time rosen, inden hun fik bideknuden spyttet ud. Det hjælper nu med dummyen, her er problemet snarere at få hende til at slippe den igen. Til gengæld sidder hun pænt på plads, og kigger op på mig mens hun holder fast :-)

Siddende m. apport i stuen.jpg (83952 byte)

Jeg introducerede "gemmeleg" for Java forleden, og hun fangede pointen lige med det samme. Hun bliver "sat af" et sted, hvor hun ikke har frit udsyn over f.eks. haven, og så går jeg fra hende for at gemme bolden. Hun skal blive siddende til jeg er helt tilbage hos hende, hvorefter hun får kommandoen SØGE, og så går den vilde jagt. Der er desværre bare ikke så mange muligheder i vores have. 

Vi leger det også indenfor med hendes bideknude, og det overrasker mig lidt, at hun har så meget styr på, hvilken en af bideknuderne det er, jeg har gemt for hende. Hun ser jeg har den i hånden, når jeg sætter hende af, og under hendes søgen, lader hun sig ikke distrahere, hvis der ligger andet legetøj rundt omkring.

10 måneder
Vi er startet op med fremadsendelse ved hjælp af targetsticken. Hun ved, at pointen med den er at berøre toppen af den med snuden, og hun synes tilsyneladende ikke, at det er nogen ben i pludselig at skulle rende hen til den. Hun har jo ellers været vant til, at jeg holder den i hånden og så peger oppe/ nede osv. 
Nu ligger (og det burde vel være sidde ??) hun og venter på, jeg stiller den i et glas et eller andet sted inden for synfeltet, kommer tilbage til hende og sender hende af sted. Jeg er som sædvanlig lidt i tvivl om hvilke kommando og visuelt tegn jeg skal sætte på øvelsen. Har postet spørgsmål derom i dl.fritid.dyr.hund, og så ser vi hvad der kommer ud af det. 
Prøvede det af en enkelt gang nede på havnen til morgen, og hun lod sig ikke distrahere af, at vi pludselig øvede udendørs og så endda i snevejr. Langt det meste af tiden, virker hun heldigvis ikke til at lade sig distrahere af forbipasserende, biler, skrigende måger m.fl., og det er jo dejligt! 

9 måneder
Hvordan går det så med nedenstående punkter under afsnittet "8 måneder"?? Jo, det går skam fremad :-) 
PLADS er ved at være der - hun sidder forholdsvist pænt lige langt de fleste af gangene. 
Selvom det ikke umiddelbart var med på planen nedenfor, så har jeg lært hende SIT og DÆK udelukkende på fløjtesignal. Ved ikke om det er de gængse signaler jeg har lært hende, men så vidt jeg ved, bruger vi også lidt andre håndsignaler, end man normalt ser inden for retriever og markprøveverdenen. Jeg har valgt at benytte de  signaler som jeg lærte til hundetræning som barn. 
Derfor sitter Java nu på et kort fløjt og hun lægger sig på en faldende fløjtetone.
Hun har haft flere store successer med at dække på afstand, så her går det bestemt også fremad. 
Vi er også gået i gang med en mere systematisk indøvning af APPORT, men må konstatere, at det endnu ikke er lykkedes at finde noget, hun finder mere interessant, en den skindbidepølle vi købte til hende allerede som hvalp. Hun vil ikke af med den, med mindre jeg snyder hende,  og det synes jeg ikke er optimalt i indlæringen. Måske man skulle forsøge sig med et kødben ligefrem??
Jeg bruger stadig klikkeren i min træning af hende, og vi har vældig meget fornøjelse af den.  Det står dog lidt sløjt til, med at få sat signaler på de kunster, hun finder på. Hun drejer gerne om sig selv, med halen i munden. Og vinker så snart hun sidder ned, og ser at der er en godbid på vej. 

8 måneder
Jeg er efterhånden  kommet til den erkendelse, at det kræver noget mere målrettet planlægning for os, hvis vi skal nå nogle mål med vores træning. Nu vi ikke har nogen at træne med, så er det lidt svært for os at holde fokus på, hvad der skal øves på. 
Så nu bliver der nedskrevet  nogle helt konkrete færdigheder, som vi skal opnå hen ad vejen, og der er lidt at holde sig selv oppe på.  

Så hvad skal vi til at arbejde mere målrettet på???
bulletJeg har stik imod forventning fået sløset en del med PLADS, så hun sidder gerne skævt ..... og så vinker hun lige så snart hun har sat måsen i jorden ;o)
bulletSIT på afstand skal der arbejdes med, ved langsomt at øge afstanden. Hun går konsekvent hen til mig, før hun sætter sig, så jeg går helt tilbage til udgangspunktet og øger LANGSOMT afstanden, så hun bliver helt sikker på, hvad der menes med kommandoen. Hun sætter sig ellers ganske sikkert på enten håndsignalet eller kommandoen SIT.
bulletDÆK på afstand - samme "problem" og træning som ovenstående SIT. Også her lægger hun sig sikkert på enten håndsignalet eller kommandoen DÆK.
bulletDÆK og BLIV. Jeg glemmer helt at øve dette. Hun bliver liggende inden døre, så længe, at jeg kan gå nogle meter fra hende, komme tilbage og gå en tur rundt om hende også. Vi prøver at øge sværhedsgraden, ved at rykke udendørs også, og afprøve under gåture.
bulletSIT og BLIV - samme som ovenstående.
bulletJa ... det piner mig noget .... men det skal nævnes .... rrgghhmmmm ..... APPORT.  
Hun kommer godt nok ganske naturligt af sig selv med alverdens ting i munden, men selve øvelsen har vi ikke gjort så forfærdeligt meget i. Skal først have mig besluttet mig for, om hun skal aflevere siddende foran mig, eller gå bagom på plads ..... ja, langt er vi ikke kommet, som det høres ;o)
bulletI forbindelse med ovenstående skal vi også indøve SLIP.

6 måneder

Vi har prøvet med flyttekassen nu, og det har helt bestemt hjulpet på fantasien. Hun er blevet langt bedre til at bevæge sig væk fra mig i sin søgen på "kunster der udløser klik og beløn". 

Vi er gået i gang med targetsticken og hun fik hurtigt færden af, hvad der udløste godbidder. Hun kan nu følge targetsticken rundt om sig selv, og følger den også 4-5 sek. i skiftende retninger.

Jeg sprang i sin tid øvelsen med "kassen" over, hvor man skal klikke og belønne for selv det mindste initiativ. Jeg havde ikke helt fanget pointen om, at det ville lære hunden at vise initiativ, og det mangler vi lidt i vores arbejde nu. Hun ved ikke hvad hun skal finde på, hvis ikke hun opnår noget med "sit" eller "dæk" og hun holder sig lige foran mig hele tiden . Så står hun og kigger hjælpeløst på mig.  Vi har forsøgt os med mit vippebræt, og det tog mange forsøg inden hun fattede interesse for det. Nu kan hun finde på at stikke snuden ned til det, men det er det eneste initiativ der bliver lagt for dagen.
Jeg må lige se at få tømt en flyttekasse, så vi har lidt mere at forsøge os med.

Targetsticken var der som sagt ikke problemer med, men jeg tror det hænger sammen med, at jeg havde den i hånden. Hun har meget svært ved at bevæge sig væk fra mig, når hun ser jeg har klikkeren fremme.

Vi har været på "klikkerkursus" med Nanna Lise Vester (mere om hende her), og fik bestemt meget ud af det. Jeg har selv forsøgt mig med at lære om klikkertræning  ud fra bl.a. artiklerne på hendes  hjemmeside samt hvad jeg ellers har kunne finde på Internettet. Har dog efter dette foredrag fået ryddet lidt op i mine teorier :-), har fået rettet nogle fejl og føler mig nu en hel del bedre rustet til at gå videre.
Klikkertræning er sjovt, hurtigt og let at komme i gang med, og jeg kan bestemt anbefale det! Klik her, hvis du vil stilles videre til Nanna Lises artikler omkring træningen.

Vi købte en "targetstick" med hjem og glæder os til, at Java bliver så udhvilet, at hun er frisk på lidt sjov og træning.

I klikkertræningen benyttes et indlæringsprincip, der kaldes "baglænskædning". 
Nanna gav en forklaring på "Baglænskædning" som lød nogenlunde således (selvom man ikke kan spille på et instrument efter noder, så håber jeg på, at følgende eksempel alligevel giver nogen mening):

Hvis man skal lære at spille et stykke musik efter noder, begynder man typisk fra starten og kæmper sig igennem hele melodien. Hele stykket er nyt og svært. For hver node linje man kæmper sig igennem følger mange nye  og det tager lang tid inden man opnår, at kunne spille noget sammenhængende, der lyder godt.

Man kan i stedet forsøge at ændre sin indlæring, ved at starte med at lære afslutningen på musikstykket. 
Når man efterhånden kan spille afslutning fejlfrit, går man videre til at øve den sidste del af "midtstykket". Man øver dette stykke direkte efterfulgt af afslutningen hver gang. Fordi man allerede kan spille afslutningen let, øvet og så det lyder godt, er succesen "lige om hjørnet" mens man kæmper sig igennem det nye og svære. Hver øvelse afsluttes med noget velkendt, der er forbundet med glæde. At have denne succes (afslutningen) ventende få nodelinjer længere fremme, højner motivationen og glæden. Man gennemspiller disse to sektioner indtil man mestrer dem begge.

Dernæst inddrager man den første halvdel af midtstykket. Øver denne første halvdel, direkte efterfulgt af ...... jah.. nu kommer det "nemme" ... det der er tjek på, og som lyder godt :-) nemlig sidste halvdel samt afslutningen. Succes, succes.

Til slut er der kun forspillet at lære. Ah tænker man så....bare disse få nodelinjer, så kan jeg hele stykket. Man øver og øver, og efter de første, måske svære, nodelinjer kommer de velkendte, som allerede swinger og lyder godt :-)

På den måde, har man så lært et helt musikstykke. Det er delt op i overskuelige dele, og for hver del er der succesen ved noget allerede indlært. Man kender det, der venter forude, og det  øger selvtilliden og glæden ved at øve. 

Hvis man benytter baglænskædning til at f.eks. lære sin hund at apportere, deles hele apporten på i  x antal dele. f.eks. disse:
bulletSidde på plads og vente.
bulletLøbe ud efter apporten.
bulletSamle apporten op.
bulletLøbe tilbage til føreren.
bulletGå bagom føreren, idet hunden går på plads.
bulletFørst slippe apporten på kommando.

Første øvelse hunden skal lære er at holde apporten i munden, mens den sidder på plads, og først slippe den på kommando. Dernæst udvider man øvelsen med et skridt af gangen, ved f.eks. at lære hunden at gå på plads mens den har apporten i munden.  Derpå skal hunden selv til at samle apporten op for så at bringe den tilbage .... og så fremdeles.
For hver lille, ny del man kommer på i starten af øvelsen ved hunden, hvordan "slutningen" af øvelsen skal udføres, og dermed den del, som den ved den får ros for. Den arbejder sig igennem en øvelse, den ved den får velkendt succes med.

Ja, jeg synes jo det lyder logisk og indlysende ..... nu må vi se, hvordan det går i praksis. Vi venter forventningsfuldt :-)

Vi mødtes med Julie for anden gang og der blev sat kegler ud,  så vi havde en bane som den til markprøven, dog i mindre målestok. Vi gik "banen" så det mindede lidt om prøven, dog uden, at "sætte" Java af, med efterfølgende indkald samt apporteringen. Ved at "sætte af" menes efterlade. Hunden får kommandoen "SIT", og den skal så blive siddende mens føreren går væk fra den (25m) for derefter at kalde den til sig. 

Java er dygtig til at gå på plads såvel med som uden snor, men hun er desværre begyndt at holde mere kontakt med den hånd, der leverer godbidderne, frem for mine øjne. Der arbejdes dog med at rette op på dette, med klikkeren, idet rosen nu kun falder, når hun kigger OP. Dette princip mente jeg ellers at have trænet efter frem til nu, men der er jo desværre klare beviser for det modsatte ;-)

 Vi fortsatte med før nævnte optakt til apportering, men hun reagerede desværre ikke helt så sikkert denne gang. Vi fortsætter træningen.
Da vi købte Java, blev vi på det kraftigste opfordret af Jytte til, at afslutte hver enkel øvelse med "FRI". Blandt andet fordi det så ville være såre enkelt at lære hunden at blive sittende eller liggende, indtil næste kommando falder - f.eks. "FRI" eller andet.
Det har vi ikke været ret gode til, hvorfor vi nu går i gang med at lære hende kommandoen "BLIV". Det prøver vi på følgende facon:

             Til øvelsen bruger man, hvad jeg vil kalde et "stop" tegn. Som når en betjent dirigerer biler i et lyskryds. 
               (Der er sikkert enklere måder at forklare sig på, jeg kan bare ikke komme på dem).    

bulletHunden får kommandoen "SIT", så den sidder foran føreren. 
bulletMan gemmer en godbid i hånden under tommeltotten, og viser hunden "stop" tegnet, mens man siger "BLIV". 
(Efter første forsøg ved hunden, at hånden gemmer en godbid, derfor vil den automatisk kigge op på hånden.) 
bulletMan træder et lille skridt tilbage, mens man holder hånden i "STOP" positionen.
bulletMan træder frem mod hunden igen, inden den kommer i tanke om at rejse sig for at gå efter hånd og godbid.
bulletMan skynder sig at føre hånden ned til hunden og giver den godbidden og ros. Dette gøres så hurtigt, at hunden ikke når at springe op efter godbidden. Godbidden skal helt hen til munden på hunden, så den ikke opfordres til at bevæge sig for at nå den. 

Begynder hunden at rejse sig under øvelsen, stopper man i SAMME SEKUND, vender sig og går lidt væk.  Hunden ved, at der er ros og en godbid på vej, hvis bare den finder ud af hvad der forventes af den, og idet man afbryder øvelsen, opnår den ikke ros og godbidden. Dette er straffen, og den er nok i sig selv! 

Som i alt anden træning er det vigtigt, at timingen er nøjagtig! Hunden skal opleve, at det er i samme sekund den begynder at rejse sig, at man stopper "den ellers så sjove leg", således at den præcist opfatter præcist hvad det er, den gør forkert. Det nytter ikke, at den når at gå to skridt, før man afbryder øvelsen. Det skal ske prompte!

 Vi forsøgte et par gange til træning i går, en enkelt gang inden sengetid, et par gange i morges og igen her i eftermiddags. Jeg kan nu gå 4 skridt væk fra hende, vente få sekunder og gå tilbage og give hende godbidden, uden hun forsøger at rejse sig. Nu skal jeg så holde mig selv i nakken, for ikke at gøre det for svært for hurtigt, men kun langsomt øge afstanden mellem os under øvelsen.

Der er mange måder at variere og GRADVIST øge sværhedsgraden på. F.eks. ved at: 
~ Gå væk fra hunden i forskellige retninger.
~ Gå rundt om hunden.
~ Hoppe, danse, lave "sprællemand" og skabe sig tosset ;-)
~ Sætte sig på hug.
~ Gemme sig ( og gradvist øge tiden man er uden for syne).
~ og når hunden er rigtig dygtig og sikker i øvelsen, kan man stille sig foran den, i sprinteposition, som ville man spurte væk fra den, med tyvstarter. 
Jeg en hundefører øve dette med sin hund, da jeg var til DM i agility (i DcH regi)  som tilskuer. Hunden blev meget roligt og overlegent siddende, og lignede nøjagtigt en, der tænkte: "Ha, som om jeg er så dum at hoppe på dine tyvstarter" ;-)  

5½ måned
Vi har fået en rigtig fin aftale i stand med Julie Schwartz omkring træning. Hun vil fremover træne os en gang i ugen med henblik på markprøver. Desuden er Javas bror Jeppe og Pia med. Julie har selv to labrador, den ene er et "barnebarn" af Lille Udstrups Rubin.

Vi har netop været sammen til den første træning, og jeg er sikker på, at vi kommer til at tilbringe mange lærerige og hyggelige timer sammen! Både til træning samt til skuer og udstillinger. 

Vi gik lidt lineføring og forsøgte ihærdigt at ignorere Jeppe! Java er så vant til at ignorere forbipasserende mennesker, men en jævnaldrende hund er noget ganske andet. Hun klarede sig dog rigtig fint.

Dernæst legede vi med dummyen (blød "apportpølle"), og det var hårdt arbejde for begge parter. Jeg blev kommanderet til at løbe rundt, alt imens jeg gjorde apporten levende for Java, for at fange hendes opmærksomhed. Dvs. jeg viftede den foran næsen på hende, om bag ryggen på mig selv, op i strakt arm, bankede den ned i græsset osv. osv. alt i mens jeg løb rundt. Hun måtte IKKE nå at få tænderne i apporten, så jeg skulle hele tiden bevæge mig væk fra hende, så hun aldrig helt nåede at indhente mig. 
Samtidig måtte jeg ikke kigge på hende, og det var slet ikke så let. Jeg havde nok en fornemmelse af, hvor hun var i forhold til mig, men præcist hvor tæt på, var sværere at opfange - især fordi jeg konstant var løb i zig zag og rundt omkring mig selv. Men Julie hjalp:" Vend, vend, vend ...... stod hun flinkt og råbte af mig ;-) Lige til sved på panden og høj puls. 
Da så Java var helt tændt på af få fat på dummyen, kastede jeg den ned til hende - ikke væk, bare ned for fødderne af os - og løb igen væk fra hende. Løb, løb og løb, for så satte hun efter mig med dummyen i munden. Dernæst skulle jeg sætte mig ned med siden til hende. Ikke kigge på hende eller røre dummyen, men bare sidde og stryge hende roligt, indtil hun var parat til at bytte dummyen for en godbid. 

Og hvad fik vi så ud af det? Java fik oplevelsen af, at dummyen er lidt uopnåelig og heeelt vild spændende og levende, så det er bare med at kaste sig over den, når man får chancen. Da så hun fik fat på den, blev det mig der var uopnåelig, og hun måtte arbejde for at indhente mig. Da hun fik kontakten, var det samtidig ganske "ufarligt" mht. dummyen, for jeg ville ikke tage den fra hende, nærmere tvært imod. Jeg end ikke kiggede på den, så der var ingen trussel og ingen grund til at beskytte den. Hun fik masser af ros, for at komme hen til mig med den.
Hårdt, men sjovt arbejde, som vi fortsætter med herhjemme.

Java nød at lege med Jeppe - de to har ikke set hinanden siden 8 ugers alderen. Desværre er Java blevet halt (igen). Jeg synes ellers ikke, at de legede så meget, at hun ligefrem burde blive beskadiget. På den anden side er hun jo kun vant til at lege få minutter af gangen, så vi håber meget, at det blot er lidt overanstrengelse og vokseværk!

 

20 uger
Vi har modtaget 2 klikkere med posten, købt bogen "Klikkertræning af hunde" af Karen Pryor og er i fuld gang et par minutter 3-4 gange om dagen. Det går helt fint. Java ser ud til at have lugtet lunten, så når der ikke umiddelbart sker noget ved at sætte sig ned, så er det fordi hun skal finde på noget andet fint at vise mig. 

Vi har fået meget inspiration fra Nanna Lise Vester's hjemmeside www.hundelivet.dk (kan nu også findes på vores linksside). 

19 uger
Vi har været til hvalpetræning i Retrieverklubben. Det  var desværre så en skuffende oplevelse, at vi har ringet og meldt os fra igen. 

Som før nævnt opdrager vi Java ud fra princippet om positiv forstærkning og hvalpetræningen var ikke overhovedet i nærheden heraf.

Skuffende!!!! Vi forsøger at finde andre måder, at komme til at træne til markprøver på og fortsætter hvalpetræningen i DCH - Svendborg.

15 uger
Vi har lige meldt os til hvalpetræning i Retrieverklubben her i Svendborg. Vi har som tidligere nævne endnu ikke haft mulighed for at starte med træningen her, da de ikke havde et  hvalpehold vi kunne komme med på. Nu starter de desværre op midt i vores sommerferie, så vi kommer ikke med de første 2 gange, da vi er ude at sejle.
Jeg er meget spændt på at komme i gang, og isæt på at  se hvorledes træningen gribes an. Derudover bliver det også spændende at møde de øvrige hundeførere.  

Vi er i fuld gang med fortsat at øve os herhjemme på kontakt, apport, sit, dæk, stå og " gå på plads" . Det med at stå har vi mindst succes med, og vi har endda øvet os næsten fra starten.
Hun kan stå op, og gnaske godbidder fra min hånd, men lige så hun får verbal ros, skynder hun sig at sætte sig, og kigger så forventningsfuldt op.
Hvis hun "bare står" og kigger på mig, og jeg begynder at rose hende for at stå, så sætter hun sig hurtigere ned, end hvis jeg havde sagt "sit". Gad vide hvor i forløbet jeg har forvirret hende?? Vi udtænker stadig nye måder at indøve "stå" på, og fortsætter med at øve alle succeserne også.
 
Vi fik en  vinge med fra Jytte (opdrætter) som hun er så vild med, at hun helst løber hen for at gnaske i den, i stedet for at apportere den, og det er jo ikke så godt! Jeg har endnu ikke fundet noget hun hellere vil have i stedet for den, så jeg må indrømme, at den er lagt på hylden for en tid.
Har hun snor på kan jeg jo fysisk holde hende i nærheden af mig og jeg har gjort meget ud af at stryge hende ved mundvigene og ellers ignoreret vingen og bare rost, rost og rost hende, men hele hendes attitude lyser langt væk af, at hun helst vil spæne på behørig afstand og så eller have den for sig selv. 

Alt andet kommer hun til gengæld frejdigt med, og skulle hun i sin iver komme til at droppe apporten på halvvejen, så løber hun tilbage og samler den op, når hun opdager at godbidden ikke udleveres. Selv hendes skindpølle, som er det bedste hun ved næst efter vingen, kommer hun sprintende tilbage med. Den forsøger hun dog stadig at holde i munden, mens der indkasseres en godbid, og så vil hun gerne kravle ind mellem mine ben (bedst er det, når jeg bliver siddende på hug) og så ligge og hygge med den.

10 uger
kontakt.jpg (66011 byte)
Her er vi i "kravlegård" for anden gang og jeg kan tydeligt mærke på hende, at hun har prøvet det hele før. Vi tog også derud i weekenden mellem de to træningsaftner og legede banen igennem med stor succes. 

9 uger
Til at starte med, er vi begyndt at gå til hvalpemotivation i DCH regi her i Svendborg, da Dansk Retriever Klub ikke har nystartede hvalpehold før efter sommerferien. Du kan finde adresserne til begge foreningers hjemmesider under Links
Vi er startet i "kravlegården" sammen med to dalmatiner søskende samt en anden labrador - alle tre en måned ældre end Java.
I "kravlegården" indøves de helt basale færdigheder som at komme når der kaldes, sitte og gå pænt i snor. Desuden øves der med et par agility forhindringer - bl.a. en hængebro, der holdes i ro samt en stof tunnel som hvalpene lokkes til at løbe igennem.
Om Java lærte vi, at hun kan lokkes til alt, så længe der befinder sig et stykke frikadelle inden for hendes rækkevidde.
 Vi cykler derud med hende i cykelanhænger, hvilket hun tager pænt - hun peb i alt fald kun lidt den første tur.
Hun sidder i sin køresele, som er bundet forsvarligt fast, så hun ikke kan springe ud af vognen.
Desuden bliver Java udfordret til en masse forskelligt dagligt. Hun søger bl.a. selv sin mad, både i haven, hundegården, på gåture og på lystbådehavnen.