|
Her kommer så "mave-billederne" :-) Jeg vil
forsøge at tage et ugentligt, så maven kan følges undervejs, men nu må vi
se, hvor meget det bliver til.
Til "ikke indviede" i graviditetsudregninger, så viser tallene under
billederne, hvor langt jeg er på det pågældende tidspunkt. 11+2 betyder, at
jeg er 11 fulde uger og 2 dage henne i graviditeten og dermed i den 12. uge.
Ja, det kan være lidt forvirrende. |

|
19.03.06
38+1 +18 kg
Ja - så må der gerne snart ske noget.
Martin er netop kommet hjem i dag, og så nu kan den lille bare melde sig på
banen lige så snart den lyster :-)
|
 |

|
 |
11.03.06
37+0 +17 kg
Den lille er af vores jordemoder
skønnet til 2800 g og ifølge hende selv vurderer hun maks. 200 g forkert.
Jeg er nu så langt henne, at fødslen vil blive betegnet som værende "til
tiden" hvis den starter inden for de næste 5 uger (3 uger før termin - 2
uger efter termin). Det vil også sige, at fødslen gerne må foregå herhjemme
som planlagt, såfremt alt forløber normalt. Var den startet i går, skulle
jeg på fødegangen.
Den lille har lagt sig til rette og står med hovedet fast i bækkenet. Den
ligger med ryggen ud mod min maves venstre side, hvilket gør min mave ret
skæv set oppefra ;-) Desuden mærkes dens fødder ret tydeligt i højre side.
Jeg sover dårligere og dårligere og har ligget vågen fra 4-5 tiden hver
morgen det meste af den forløbne uge - hvilket naturligvis giver nogle
dejligt lange dage, til at blive færdige med alle mine håndarbejdsprojekter
;-)
Nu er det bare at vente på det hele starter!! |

|
27.02.06
35+2 +16 kgDen
lille er nu omkring 46 cm fra hoved til hale, og vejer omkring 2700-2800
gram.
De alm. plukkeveer har jeg stadig, men bemærker dem sjældent. De lede er
næsten stoppet igen. |
 |

|
 |
11.02.06
33+0 + 15 kgJa,
så nåede vi så langt. Den lille skulle måle ca. 42 cm målt fra hoved til
tå, og veje rundt 2200 g. I løbet af den kommende uge vokser den 1,5 - 2
cm - hvilket er ret vildt at tænke på, synes jeg. Ikke noget at sige til, at
trætheden er tiltaget.
Som noget nyt er jeg begyndt at få de ledeste
plukkeveer - eller plukkeveer af ve-lignende karakter, som jeg har læst mig
til de hedder. Og var det bare plukkeveer, som i teorien ikke gør ondt, så
vil jeg ikke have den rigtige slags, så blev helt lettet da jeg opdagede,
der også findes nogen der ligner rigtige veer.
Jeg er ikke i stand til andet, end at forsøge at trække vejret. Lå til en
start og holdt vejret alt hvad jeg kunne, indtil det slog mig, at jeg
hellere måtte få øvet mig lidt ;o) De kommer indtil videre kun i løbet
af natten og om morgenen, mens jeg stadig ligger i sengen. |

|
|
|
Jeg har ikke dato på det øverste billede, så
ved ikke helt i hvilken uge det er taget, men på det nederste billede er jeg
i 32. uge - 31+1. Jeg har netop rundet de 15 kg, og har således taget
rigeligt på for alle 40 uger. Så er det jo ganske foruroligende, at de
fleste tager mest på i løbet af de sidste par uger af graviditeten ;o)
Det allerhyggeligste ved at være gravid er de
10 minutter mellem vækkeurets to alarmer om morgenen, hvor baby netop er
vågnet med lige så stort sæt som jeg selv. Så ligger Martin med armen om min
mave, og bliver gang på gang forundret over, hvor meget aktivitet der er
derinde. Det er simpelthen så hyggeligt!
Man kan efterhånden tydeligt se, når baby f.eks. skifter stilling - hele
maven bliver skæv og deform, for så at "glide" på plads igen.
Når den lige netop ligger og sparker ned på skambenet, hvor bækkenløsningen
er værst, kan det give nogle forfærdelige jag, men ellers er det rigtig
dejligt at mærke aktiviteten.
Nævnte jeg, at min barsel netop er startet??
Vidunderlig opfindelse!! :o)
Det bliver så dejligt at kunne bruge mit
krudt på hundene og alle babyforberedelserne herhjemme, frem for at brænde
alt krudtet af på arbejde, og så ikke være i stand til meget andet end at
ligge ned, når jeg får fri.
Bækkenløsningen bliver værre og værre, og min gangdistance er nogle 100 m,
hvis ikke jeg skal bruge resten af dagen på at ligge :-/
Der ligger ca. 10 hjemmestrikkede babybluser/
cardigans, som "bare lige" mangler de sidste detaljer, så som at få klippet
ærmegab, strikket skuldre og halsudskæringer - alt det kedelige, som jeg
aldrig får lavet færdigt, inden jeg begynder på næste projekt ;-)
Så er der også syprojekter såsom en vikle, babytæpper, betræk til ammestol,
sengerand og sengelinned, der skal laves samtidig med at møblerne på
børneværelset skal males. Det bliver rigtig dejligt at få afløb for
fingerfærdighederne!! Og dejligt endelig at kunne lave ting til sit eget
barn :o)
|
 |
 |

|
 |
02.01.06
27+2 +11 kg28. uge, og
pludselig er jeg i 3. trimester. Vildt at tænke på.
Babyen er nu ca. 25 cm målt fra hoved til hale, hvilket skulle svare til ca.
34 cm i fuld længde, og i gennemsnittet for babyer i denne alder er 1050
gram, og det var så ca. Kristinas vægt, da hun kom til verden!
Bort set fra div. bækkengener, så har jeg det fint :-)
|

|
19.december 05
25+2 +10 kg26. uge - og 2.
lægebesøg er vel overstået. Livmoderen måler 24 cm fra top til bund, og det
er lige som det skal være. Da Marthedal satte cm målet ned på skambenet af
mig for at måle livmoderens størrelse,, kunne han så konstatere, at jeg har
bækkenløsning. For hulen da, det var ømt!!! Blev fluks henvist til
fysioterapeuterne på fødegangen samt alm. fysioterapeut. Den "almindelige"
fysioterapeut var jeg hos i dag, og han bekræftede, at jeg skulle tage den
med ro, og passe godt på, hvis jeg ville holde mig gående frem til termin..
I morgen på fødegangen er det vist så meningen, at jeg skal have et
mavebælte af en slags, til at holde bækkenet sammen med, som samtidig
støtter maven.
Der er nu så meget liv i den lille, at det
sagtens kan mærkes uden på maven, og har jeg en løs, tynd overdel på, kan
man også se det, når der sparkes - hvis man vel at mærke holder godt øje ;-) |
 |

|
 |
11. december 05
24+0 +10 kgJa, så kom "vi" i
25. uge.
Min livmoder skulle nu være på størrelse med
en fodbold!! og babyen er vokset til 22 cm fra hoved til hale. Den skulle
veje ca. 700 gram og tage 150 gram på i ugen. Gad vide om det samme så også
gælder for mig ;o) |

|
|
23+0 +10 kg Puh,
ha - kan det lige godt passe? 10 kg?? Tror der går for meget "hyggespiseri"
i aftensmaden, når Martin er hjemme ;o) Hm, ja så er der da i det mindste én
fordel ved, at han ikke er hjemme i julen - jeg ender ikke som en tromle før
engang hen i januar ;o)
Baby virker til at have det godt. Der er godt
gang i sparkeriet, især om aftenen og natten, når blæren truer med at
sprænges. Sjovt nok mærkes sparkene meget ned i endetarmen - det mindes jeg
godt nok aldrig at have læst om, men det er vel logisk nok at fødderne også
vender i den retning af og til.
Martin har endda kunne mærke et spark uden på maven, men kun en enkelt gang.
Jeg glæder mig meget til, at han kan være mere med og både se og mærke, der
er liv i den lille!! Baby er ca. 21 cm
fra hoved til hale og jeg kan SLET ikke forestille mig, at have noget så
stort voksende inde i mig. Kunne langt bedre forholde mig til et lille myr
på et par cm ;-) Man kan vist godt
påstå, at vinterfrakken er blevet for lille, men i og med jeg ikke har langt
til toget, så gå det an lidt endnu. |
 |

|
|
20+4 + 6 kg
Vi runder +6 kg og er nu halvvejs igennem. Jeg blev skannet i
sidste uge, og fik der at vide, at moderkagen ligger øverst oppe, fortil,
hvilket er rigtigt fint, for så kommer den ikke i vejen under fødslen. Til
gengæld er det lidt sværere at mærke liv, men det er da næsten dagligt, at
jeg fornemmer et lille blop :o)
Ellers var alt som det skulle være til skanningen - og kønnet - det finder
vi ud af rundt 1. april. Godt nok havde babyen størrelse til at være en der
ville komme 30. marts - så vi får se.
Er desværre ved at få problemer med iskiasnerven igen - og tager mig
gevaldigt sammen for ikke at humpe rundt, så jeg bliver skæv igen, men det
er svært! Og det gør ondt! Og jeg vil være meget ked af at skulle tage
smertestillende! |
 |
 |

|
 |
18+0 +5 kg
Hm ... synes selv der er sket en del, og når jeg så sammenligner med
billedet nedenfor, så ser det jo ikke ud af så meget. Den underlige
delle på ryggen, er min venstre arm der kan anes ;o) |
|

|
|
16+2 +3,2 kg
Tja, ikke så meget nyt at sige - det er jo ikke så længe siden sidste
billede kom på. |
 |

|
 |
15+2 + 3 kg
Her er der efterhånden lidt mere at se.
Er stadig forbløffet over, hvor stor forskel der er fra morgen til aften -
maven er kæmpe stor og oppustet efter dagens måltider. Alle billederne her
på siden er taget om morgenen inden morgenmaden.
|

|
Her er jeg så 13+1, og der er ikke meget forskel at se på de 2 uger
synes jeg.
Første trimester er vel overstået, og chancen for at abortere spontant, er
nu markant faldet. |
 |
| |
|

|
11+1 |
Af en eller anden grund, er det rigtig svært
ikke at komme til at stå og kigge på udluftningsdimsen, så derfor står jeg
på mange billeder og kigger op ad, hvilket ikke ser dælens intelligent ud
;o) Synes også det er meget sværere at "fange" maven på billeder, end
når jeg ser i
spejlet. Men der er sket meget den sidste uges tid, så mon ikke til næste
weekend der er mere at se?? |
|